Hvorfor strøm koster så forskelligt i Europa
Europa handler strøm på et koblet marked, og alligevel kan nabolande betale priser, der er flere gange forskellige. I oktober 2026 var gennemsnitsprisen på day-ahead-markedet 41 €/MWh i Finland og 247 €/MWh i Ungarn. Tre ting forklarer det meste af forskellen.
Gennemsnitspriser i oktober 2026
| Land | Gennemsnitspris, €/MWh |
|---|---|
| Finland | 41 |
| Sverige, prisområde SE3 | 78 |
| Estland | 90 |
| Letland | 121 |
| Litauen | 124 |
| Norge, prisområde NO1 | 134 |
| Spanien | 164 |
| Frankrig | 171 |
| Tyskland | 174 |
| Polen | 174 |
| Holland | 177 |
| Italien | 222 |
| Østrig | 224 |
| Rumænien | 242 |
| Ungarn | 247 |
1. Hvad hvert land producerer
I hvert prisområde sættes prisen af det dyreste værk, der stadig er brug for (se Sådan fastsættes elprisen for næste døgn). Hvor vand-, atom- og vindkraft dækker det meste af efterspørgslen, er det sidste værk ofte billigt. Hvor gasværker skal bruges mange timer i døgnet, sætter gassen prisen, og gas er dyrt.
Finland og det nordlige Sverige har meget vand- og atomkraft og meget vind. Frankrig hviler på atomkraft. Tyskland, Polen og store dele af Central- og Sydøsteuropa har stadig brug for kul, gas eller import mange timer, især efterår og vinter, når solen giver lidt.
2. Forbindelserne mellem landene
Billig strøm kommer kun så langt, som nettet tillader. Når en forbindelse er fuld, kan auktionen ikke sende mere billig strøm over, og priserne på hver side skilles. Sverige og Norge viser det inden for ét og samme land:
| Prisområde | Gennemsnitspris, €/MWh |
|---|---|
| Sverige SE1, nord | 29 |
| Sverige SE2 | 34 |
| Sverige SE3, Stockholm | 78 |
| Sverige SE4, syd | 146 |
| Norge NO4, nord | 23 |
| Norge NO3, midt | 94 |
| Norge NO5, vest | 129 |
| Norge NO1, Oslo | 134 |
| Norge NO2, syd | 142 |
De nordlige områder producerer langt mere vandkraft, end de bruger, men ledningerne mod syd er ikke store nok til at føre det hele. Det sydlige Norge (NO2) har desuden kabler til Tyskland, Holland, Danmark og Storbritannien, så dets pris trækkes mod deres. Danmark selv ligger midt imellem: DK1 havde i oktober 2026 et gennemsnit på 164 €/MWh og DK2 167 €/MWh.
3. Hvor meget strøm der skal bruges, og hvornår
Efterspørgslen stiger i de kolde, mørke måneder og om aftenen. Et prisområde, hvis aftenspids skal dækkes med gas eller import, betaler for det i hver aftentime. Vejret virker på samme måde på udbudssiden: en blæsende uge kan gøre Tyskland og Danmark billigere end naboerne, en vindstille, overskyet uge det modsatte.
Baltikum: mellem Norden og kontinentet
Estland, Letland og Litauen viser alle tre effekter på én gang. De handler med Finland gennem Estlink-kablerne, med Sverige gennem NordBalt og med Polen gennem LitPol Link. Når forbindelserne har plads, nærmer de baltiske priser sig Finlands. Når de er fulde, betaler Baltikum mere, og Letland og Litauen, længere fra Finland, som regel mere end Estland. I oktober 2026 betalte Estland i gennemsnit 90 €/MWh, Letland 121 og Litauen 124, mod 41 i Finland.
Siden februar 2025 har de baltiske elsystemer desuden kørt synkront med det kontinentaleuropæiske net i stedet for i det fælles net med Rusland og Hviderusland. Det ændrede, hvordan nettet drives, ikke hvordan priserne dannes: de baltiske priser kommer stadig fra den samme europæiske day-ahead-auktion.
Hvorfor det betyder noget for dig
Hvis dit prisområde ofte importerer, afhænger de billigste timer af, hvornår naboerne har overskud: blæsende nætter i Norden, solrige middage længere mod syd. Kig derfor på dit eget prisområde frem for et nationalt eller europæisk gennemsnit, og tjek morgendagens priser, før du planlægger stort forbrug. VoltToday viser hvert prisområde, også de enkelte områder i Norge, Sverige, Danmark og Italien, på forsiden, og siden Energimiks viser, hvor strømmen i hvert land kommer fra lige nu.